For at undgå, at der trænger fedt og snavs ned i overfladen på plader og fliser, er det vigtigt at overfladen bliver mættet, inden naturstenen tages i brug. Den nemmeste måde at mætte overfladen på er at bruge sæbespåner, men vi forhandler også en række gennemprøvede plejemidler, hvis man ønsker en hurtigere mætning.

Vi anbefaler følgende produkter til vedligeholdelse, alt efter hvilken type sten der er tale om.

 

Marmor

Vigtigt!: Marmor tåler ikke nogen form for syre

 

Granit

Granit er et stærkt materiale, som kan tåle mange varme ting. For at undgå at meget varme gryder/pander (f.eks. suppegryder) trækker fedtstoffet op af stenen, så der kommer en plet og pladen i værste fald kan revne, anbefaler vi, at man lægger en ting (kniv, grydeske el. lign.) under kanten af gryden/panden, så granitten kan komme af med varmen.

 

Skifer

Offerdal og alta skifer må dog ikke mættes med olieholdige produkter men bør i stedet mættes med sæbespånevand.

Der kan med tiden aflejres ”kalksæbe” i ujævnhederne i skiferen. For at fjerne disse aflejringer bruger man grundrens. Skiferen skrubbes godt med en børste for at fjerne kalk og snavs. Derefter vaskes pladen grundigt af med lunkent vand. Der er vigtigt, at skiferen efterfølgende mættes igen, da den er udtørret efter at være blevet vasket med grundrens.

 

Kompositsten

 

Anvendelse af plejemidler

Anti plet (nanno-effect) - er et plejeprodukt der giver en hurtig beskyttelse og langvarig effekt. Minimal farvefremhævning.

Granitolie beskytter mod smuds og udtørring. Fremhæver den naturlige struktur og farve.

Skiferolie – beskytter mod smuds og udtørring.  Fremhæver med sin matte glans den naturlige struktur og farve.

Quartz clean & care– renser, forstærker modstanddygtigheden og genopfrisker glansen.

Sæbespåner – der laves en grød af sæbespåner og vand, som fordeles ud over overfladen. Lad sæben sidde i 30 min. – 1 time hvorefter det vaskes af med lunken vand. Gentag behandlingen 3 – 4 gange, indtil overfladen ikke suger mere. Dette kan ses ved, at vand lægger sig som perler på overfladen ligesom på en nypudset bil.

 

Vi forhandler de anbefalede plejemidler - dog ikke sæbespåner

 

Transport og montering af bordplader med udskæring

Transporten af bordplader med udskæring skal altid foregå med plader oprejst på langkanten, hvortil vi anbefaler specialfremstillede transportkasser, der kan lånes ved os.

Pladerne skal bæres på højkant indtil nedlægning på skabene. Udskæringerne må aldrig anvendes som ”håndtag” til at løfte pladerne i. Underlaget skal være plant og stabilt og må ikke kunne bøjes ved naturlig belastning.

Pladerne skal understøttes tilstrækkeligt, så de ikke ”svæver” over nogen af skabsvæggene, og det kan således være nødvendigt at anvende ekstra understøtning/opklodsning.

For at sikre stabiliteten omkring en udskæring kan man evt. forstærke skabet med en stålskinne eller lignende.

Når stenplader er monteret og tilstrækkeligt understøttet, tåler de megen belastning.