Find den rigtige sten til dit projekt. Bliv inspireret her på siderne.

Granit

Granit er en fællesbetegnelse for en række hårde stenarter. F.eks. gabbro, gnejs, larvikit og mange andre bjergarter. Fælles for dem er, at de er hårde stenarter, der nemt lader sig polere.

Granit er et særdeles velegnet og stærkt produkt til anvendelse af bordplader, vinduesplader, gulve og trapper. Granit er et naturprodukt og kan derfor falde forskelligt ud, dels fra plade til plade men også på selve granitpladen. Dette gør at granit er et helt unikt produkt.

Hver stentype har sine egne karakteristika. For normalt forekommende egenskaber kan der ikke reklameres. Spørg, hvis du vil kende egenskaber hos den granit du overvejer.

Ved nogle granittyper behandles overfladen inden levering. Dvs. overfladen kan være limet, voksbehandlet eller andet. Dette for at optimere stenens robusthed og forlænge det oprindelige udseende.

Der er normer i stenbranchen der beskriver grænseren for variation i udseende og struktur. Det kan være sorte pletter i uniforme sten eller svindrevner i årede typer. Vi leverer som udgangspunkt altid indenfor de gældende normer.